Den æstetiske fordobling

Den æstetiske fordobling

Som et analyse redskab af egen præstation og rolle i et skuespil lavet ud fra en case, kan man anvende den æstetiske fordobling til at blive mere bevidst om sin egen rolle i håndteringen af konflikter.

Et begreb lanceret af Janek Szatkowski i midten af 80’erne.

 Modellen kan kort forklares sådan her:

A (en selv) udtrykker sig og kommunikerer gennem formsprogligt udtryk A* (ens rolle)

B (den selv) udtrykker sig og kommunikerer gennem formsprogligt udtryk B* (dens rolle)

A og B producere et skuespil som indeholder A* og B*

A og B kommunikerer både direkte og igennem A* og B*

Formudtrykkene A* og B* påvirker og komplimentere gensidigt hinanden.

I skabelsen af et teaterstykke, skaber personen A et personligt æstetisk udtryk, rollefiguren A*, og personen B skaber rollefiguren B*. De er begge bevidste om sig selv, hinanden og figurerne på en gang. De er hinandens publikum. Herigennem får de i processen mulighed for at handle i forhold til, spejle sig i og reflektere over de reaktioneer, de hver for sig oplever på deres rollefigurer – både i fiktionen, hvor figurerne interagerer (A* <--> B*) og i virkeligheden, hvor skuespillerne samarbejder i skuespillet.

-   Dobbeltheden opstår, i og med at de enkelte deltagere løbende i processen supplere og komplementere hinandens formudtryk, hvorved nye former og ny indsigt udvikles. Det særlige er ar deltageren på en gang er til stede i processen som sig selv og som rollefigur med bevidsthed om både sig selv, de andre og fiktionen.