Anerkendelsestrappen

• Se: Se hvad barnet/brugeren er optaget af både ”her og nu” og i hverdagen som helhed.
• Møde: Kontakt barnet/brugeren og vær sammen om de ting barnet/brugeren er optaget af. Justering i forhold til barnets/brugerens interesse og udviklingsniveau.
• Forstå: Viden og indsigt i forhold til barnets/brugerens oplevelser, følelser, præmisser og grundforståelser. Et ressourceorienteret menneskesyn, der inddrager barnets/brugerens intentioner og mestringsstrategier.
• Accepter: Accept af barnets/brugerens perspektiv, intentioner og vanskeligheder.
• Anerkend: I handling at kunne inddrage barnets/brugerens perspektiv, så det føler sig ”set, hørt og forstået”.
• Respekter: Respekter barnets/brugerens livssituation, ønsker og drømme. Hjælp til nye handlinger og mestringsstrategier.

Forumteater - et redskab

Konflikthåndtering:  Ifølge Mahatma Gandhi gælder det hverken om at undertrykke konflikterne eller lade dem eksplodere i vold, med derimod at lære af dem og omforme dem til energi og druge denne energi positivt.

En måde at øve sig i konflikthåndtering på pædagoguddannelsen på kunne være: 

Forumteater:

-         Forumteater er en teaterform og dramametode til konflikthåndtering som blev introduceret af Augusto Boal i 70'erne. 

”.. bevidstgørelse og dialog fremmer menneskets evne til at forandre deres virkelighed..”

-          Katrin Byréus har videreudviklet Boals tanker og tilpasset dem til de skandinaviske børn.

-          Forum teater tager en aktuel problemstilling op og ender altid der, hvor problemerne er på sit højeste. Stykkets kriseagtige slutning opmuntrer publikum til at komme med løsningsforslag, der hjælper til at genoprette en ønskelig relation på scenen. Scenen bliver på denne måde en demokratisk arena, hvor skuespillere og publikum med teateret som metode bearbejder problemer som f.eks. ensomhed, mobning og forskelsbehandling.

-          Forumteater skabes ved at fremstille de konflikter og dilemmaer, som en person har oplevet i det virkelige liv ( i modsætning til fiktionen). Helst konflikter og dilemmaer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning, der er tilfredsstillende.

-          I forumteater gælder det om at finde løsningerne sammen!

-          Forumteateret bringer mennesker tættere på forståelsen af konflikters opståen og på skæve kommunikationsmønstre, der holder os fra at gøre det, der er bedst for os selv og hinanden.

-          Forumteater giver os redskaber til med levende argumenter og følelser at træne os selv og vores omgivelser i virkeligheden og på at skabe en debat uden på forhånd at kende svarerne.

-          Forumteater hjælper på denne måde deltagerne i at blive bedre til at håndtere konflikter, hvilket er et væsentligt led i en demokratisk handlingskompetence.

-          Forumteater kan sætte tanker i gang og er holdningsændrende på en sjov og lærerig måde og er derfor et glimrende redskab til konflikthåndtering.

Formål:

-          Forumteater giver mulighed for at finde løsninger og at reflektere over forskellige løsningsforslag ved at finde værktøjer, der kan bryde uhensigtsmæssige og undertrykkende handlingsmønstre.

-          Forumteater giver mulighed for at træne sig til virkeligheden og at forberede sig på fremtiden.

Træning:

-          Boal har skabt en række øvelser, der styrker udtryksmæssige kompetence områder. Øvelsesrækkerne omhandler føle-, høre-, syns- og huskesansen samt dynamisering af flere saner.

Fremgangsmåde:

-          En gruppe at mindst fire fortæller gruppe medlemmerne nu hinanden om, hvikle oplevelser de har haft, og hvor de har følt sig undertrykte: Oplevelser, hvor deltagerne f. eks. er blevet mobbet i skolen.

-          De oplevelser der genfortælles skal helst ikke være blevet løst eller i hvert fald ille løst på en måde, fortælleren er tilfreds med.

Hvorfor virker forumteater:

-          Deltagerne kan lære at bryde et adfærdsmønster, som måske har virket undertrykkende på dem selv og deres omgivelser.

Massage mod mobning

Når børn masserer hinanden, får de ændret deres relationer, dels frigøres hormonet oxytocin, som virker lykkebringende og afslappende. Ideen er, at dette tilsammen nedbringer behovet for at drille og være i konflikt.

Når børnene stimulere hinandens hud, stimulerer de også det sansemotoriske center i hjernen, som er med til at øge koncentrationen og som giver ro oppe i hovedet.  Der stimuleres flere forskellige sanser under massagen og børnene vil herved komme til at opleve:

• Øget kropsbevidsthed & Selvværd
• Slapper af & får opmærksomhed
• Bliver mere rolige / Glade
• For øget koncentration
• Bliver mindre rastløse / Hyperaktive
• Bliver mere selvsikre
• Bliver mere tolerante / mindre aggressive
• Føler større tryghed og nærhed
• Føler sig mindre isolerede og utrygge
• Bliver bedre til at kommunikere
• Bliver mindre nervøse

Typisk vil pædagogen tage et lille kursus indenfor området for at vide hvordan man bruger massage i praksis sammen med børnene.  Efterfølgende præsenterer pædagogen introduktionslegene for børnene.

F.eks. kan en leg med massage være, at tegne en sol på ryggen af hinanden. Så kommer vinden med bløde hænder henover ryggen, og så løber regnvandet ned af ryggen, hvor børnene bruger fingrespidserne. Så kan der komme hagl, hvor børnene skal lave ”dunkeslag” med fingrespidserne, og så kommer der en tåge, hvor man lægger hele håndfladen på ryggen. Og snefnug hvor man laver bløde afmærkninger.

Pædagogen kan vælge at fortælle det hele som en historie. Det kunne også være en mulighed, at have dæmpet lys i lokalet eller spille noget roligt musik i baggrunden.

Læs mere her og her.

Du kan også læse mere i pædagogisk tidskrift: Konflikter blandt børn.

Den æstetiske fordobling

Den æstetiske fordobling

Som et analyse redskab af egen præstation og rolle i et skuespil lavet ud fra en case, kan man anvende den æstetiske fordobling til at blive mere bevidst om sin egen rolle i håndteringen af konflikter.

Et begreb lanceret af Janek Szatkowski i midten af 80’erne.

 Modellen kan kort forklares sådan her:

A (en selv) udtrykker sig og kommunikerer gennem formsprogligt udtryk A* (ens rolle)

B (den selv) udtrykker sig og kommunikerer gennem formsprogligt udtryk B* (dens rolle)

A og B producere et skuespil som indeholder A* og B*

A og B kommunikerer både direkte og igennem A* og B*

Formudtrykkene A* og B* påvirker og komplimentere gensidigt hinanden.

I skabelsen af et teaterstykke, skaber personen A et personligt æstetisk udtryk, rollefiguren A*, og personen B skaber rollefiguren B*. De er begge bevidste om sig selv, hinanden og figurerne på en gang. De er hinandens publikum. Herigennem får de i processen mulighed for at handle i forhold til, spejle sig i og reflektere over de reaktioneer, de hver for sig oplever på deres rollefigurer – både i fiktionen, hvor figurerne interagerer (A* <--> B*) og i virkeligheden, hvor skuespillerne samarbejder i skuespillet.

-   Dobbeltheden opstår, i og med at de enkelte deltagere løbende i processen supplere og komplementere hinandens formudtryk, hvorved nye former og ny indsigt udvikles. Det særlige er ar deltageren på en gang er til stede i processen som sig selv og som rollefigur med bevidsthed om både sig selv, de andre og fiktionen.

Rollespil med cases

Der findes mange cases på nettet til brug i rollespil ifm. konflikthåndtering. De fleste er og ikke målrettet pædagogstuderende.

På dcum findes flere gode cases. Via linket kan du finde 5 gode cases, der alle har mægling som overskrift. Nedenstående er et eksempel på sådan en case.

Et andet eksempel på en case  i målgruppen 5-7 år:

Jonas:

Jonas er 5 år og går i børnehaveklasse. Han er en sårbar dreng som tit lader sig påvirke af de andre klassekammeraters kommentarer og reagere med enden at gemme sig, græde og råbe eller med at løbe ud af klassen.

Pædagogstuderende:

Den pædagogstuderende er ude i sin første praktik og har ingen praktisk erfaring i forvejen.

Case:

Jonas har gemt sig bag et gardin i en vindueskarm i klasselokalet og vil ikke sætte sig ned på sin plads.Han føler sig drillet af en af de andre drenge og har ikke lyst til at være i nærheden af ham, da han tit føler sig drillet af den anden dreng. Den pædagogstuderende føler sig usikker på hvad han/hun kan gøre og prøver at overtale ham til at sætte sig ned på sin plads igen. Jonas er indelukket og vil ikke.

Hvad gør i?

Case relateret til specialområdet:

Vi befinder os på et dagcenter for voksne med psykisk udviklinghæmning.
Ulla er 68 år og har generel psykisk udviklingshæmning. Ulla er generelt meget opfarende og bliver hurtigt vred og føler sig uretfærdigt behandlet, hvis tingene ikke går, som hun gerne vil have det.

Denne dag er Ulla kommet i konflikt med personalet, fordi hun ikke må få de juleøl, der står i køleskabet.

Ulla:

Ulla føler sig uretfærdigt behandlet, fordi hun mener, det er hendes juleøl, som hun har købt i Kvickly for et par uger siden. Ulla føler, at afvisningen er uretfærdig, og at hun altid blive afvist, og bliver derfor meget frustreret. Hun ved ikke, hvordan hun skal forklare personalet, at det er hendes øl, og begynder derfor at råbe. Da det ikke har nogen effekt bider hun i sin arm.

Pædagogen:

Pædagogen ved at det ikke er Ullas juleøl i køleskabet. Dette er de resterende juleøl som var tilbage efter dagcentrets fælles julefrokost i forrige uge. Pædagogen bliver irriteret over at Ulla lyver og igen bare vil ”have og have”. Pædagogen tænker, at Ulla er grådig og ikke har en forståelse for, hvad der er dit, og hvad der er mit.

Hvad gør i?

NUZO

Nærmeste udviklingszone (NUZO)

Vygotskij's teori omkring nærmeste udviklingszone kan bruges, når vi f.eks. skal introducere en ny kommunikationsform til et menneske med funktionsnedsættelse. 

Vygotskij beskriver den nærmeste udviklingszone som afstanden mellem det faktiske udviklingsniveau (det barnet/brugeren kan) og det potentielle udviklingsniveau (det barnet/brugeren kan med hjælp).

Center for Konfliktløsning

Center for Konfliktløsning har lavet en samling videoklip om konflikthåndtering, som kan findes på youtube. 

Klippene er korte og letforståelige, og kan derfor være en god introduktion til emnet inden videre fordybelse.

Intro til konflikthåndtering (1):

Intro til konflikthåndtering (2):

Konflikttrappens 7 trin:

Konfliktmægling i folkeskolen:

5 tricks til at undgå konflikter: