Nonverbal kommunikation

En fællesnævner ift. al konflikthåndtering er kommunikation.

En velfungerende kommunikation reducerer ikke alene den problemskabende adfærd, men er helt basal i forhold til at sikre personens trivsel og udviklingsmuligheder.

Fra kommunikationsforskeren Watzlawick stammer det berømte udsagn: “Man kan ikke ikkekommunikere”. Kroppen kan gennem et nonverbalt udtryk kommunikere lige så meget som ord.

Især i konfliktsituationer er det vigtigt, at vi har en forståelse af både den verbale og den nonverbale kommunikations betydning, da både konfliktoptrapning og -håndtering drejer sig om kommunikation.

Når vi bliver opmærksomme på, hvordan upræcis og uhensigtsmæssig kommunikation er med til at skabe og optrappe konflikter, samt hvordan kommunikation kan være med til at forbedre relationen i en konflikt, kan vi måske afhjælpe, at vi har svært ved at håndtere konflikter.

Nonverbal kommunikation

Når vi arbejder med børn/brugere som (endnu) ikke har et ekspressivt verbalt sprog, står vi overfor en endnu større udfordring ift. konflikthåndtering.

Pædagogisk kan det være en udfordrende gruppe mennesker at arbejde med, fordi vi får så lidt verbal feedback, og fordi vi kan opleve, at progressionen er ekstremt langsom.

Det er dog ekstremt vigtigt, at vi har fokus på denne gruppe mennesker, og hvordan vi kan kommunikere således at vi kan forebygge destruktive konflikter, og derved undgå at vi står tilbage med følelser som ubehag og utilstrækkelighed.

Psykolog Vivi Andersen skriver:

”At give mennesker med talevanskeligheder andre måder at kommunikere på, er med til at øge deres kontrol over eget liv, give dem mere selvrespekt og give dem følelsen af at være en ligeværdig samfundsborger. Det vil også nedsætte risikoen for frustrationer, passivitet, hjælpeløshed og adfærdsvanskeligheder”

Det er vigtigt, at vi er bevidste om, at personens impressive sprog ofte kan være betydeligt mere udviklet end det ekspressive sprog. Mange mennesker, som ikke kan udtrykke sig med talesprog, forstår udmærket talesprog. Derfor er det vigtigt, at vi stadig bruger det verbale sprog, men blot er os bevidste om, hvordan vi kan bruge forskellige redskaber til at støtte op om talesproget.

Det kan f.eks. være kropssprog, mimik, visuelle tegn som f.eks. tegn til tale, referenceobjekter – såsom konkreter og piktogrammer, boardmaker billeder, taktile teknikker mfl. 

Alle disse redskaber hører under samme overskrift ”Alternativ og supplerende kommunikation”, også kaldet AAC.

Læs mere om nonverbal kommunikation:

• De 4 a'er
• Alternativ og supplerende kommunikation
• Tegn til Tale
• Piktogrammer
• Boardmaker
• Referenceobjekter
• Bliss
• Taktile teknikker
• NUZO

Forslag til videre læsning:

• Per Lorentzen: "Uvanlige barns språk" 
• Per Lorentzen: "Fra tilskuer til deltager"
• S. Von Tetzchner og H. Martinsen: "Alternativ og supplerende kommunikasjon"
• Bodil Høyer og Bjørn Hamre: "Pædagoguddannelsen på Tværs"
• Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer: "Handicappsykologi - en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser"