Girafsprog

Girafsprog kaldes også empatisk kommunikation eller ikke voldelig kommunikation. Det er en kommunikationsform, som er udviklet i 1960’erne af psykolog Marshall B. Rosenberg.

Giraffen er et symbol for kommunikationsformen, fordi den har det største hjerte, er blid og kraftfuld og har stort overblik.

Girafsprog er en kommunikationsproces, der består af fire enkle trin:

·         At kunne fortælle hvad fakta er.

·         At kunne udtrykke sine egne følelser i den anledning.

·         At kunne identificere årsagen, nemlig det behov hos en 

       selv, der ikke er mødt, eller som er krænket.

·         At kunne foreslå konkrete handlinger eller bede om en 

       samtale, der tager udgangspunkt i de behov, man har

De fire trin kan anvendes som et analyseredskab, der hurtigt kan bringe én i kontakt med sig selv og det, der er sket i konflikten. Det er en hjælp til at blive klar over, hvor man er ramt, og hvordan man kan tage kontakt med den anden og handle. For så herefter med sine egne ord at sige det, man har på hjertet.

Empatisk kommunikation handler om at:

1.       Udtrykke tydeligt og ærligt, hvad jeg sanser, hvilke tanker og følelser det afføder, og hvad der er mine behov og ønsker uden at bebrejde, kritisere, dømme, nedgøre eller analysere modparten - at anmode om det, der vil gøre mit liv rigere uden at stille krav - med det formål at blive mødt, hørt og imødekommet.

2.       Tage imod på en indfølende måde - høre andres tanker, følelser, behov og ønsker, uanset hvordan de bliver udtrykt.

EK-modellens fire(/fem) domæner:

1.    Fakta:              

     Hvad sanser jeg? F.eks. ”Når jeg ser, at du….”

2.    Tanker og følelser: 

     Hvad gør det ved mig? F.eks. ”Tænker jeg, føler jeg,

     bliver jeg..”

3.    Behov:     

     Hvad har jeg brug for? F.eks. ”Fordi jeg har behov for...”

4.    Ønsker: 

     Og hvad kunne jeg derfor godt tænke mig? 

     F.eks. ”Og jeg kunne derfor godt tænke mig…”

Hammerich og Frydensberg har indført et femte trin:

5.    Handling: 

     Hvad vil jeg opfordre den anden til? 

     Hvordan kan den handling, jeg vælger være med til at 

     tilfredsstille de krænkede behov. 

     F.eks. ”Et konkret forslag som skal være positivt 

     og inden for rækkevidde, kan være en anmodning om en dialog.

---

[1] Hammerich, Else og Frydensberg, Kirsten, op.cit. s. 73

[2] Ibid, s. 73

[3] Jacobsen, Flemming, op.cit. s. 85

[4] Ibid, s. 86

[5] Hammerich, Else og Frydensberg, Kirsten, op.cit. s. 75