Når børn masserer hinanden, får de ændret deres relationer, dels frigøres hormonet oxytocin, som virker lykkebringende og afslappende. Ideen er, at dette tilsammen nedbringer behovet for at drille og være i konflikt.
Når børnene stimulere hinandens hud, stimulerer de også det sansemotoriske center i hjernen, som er med til at øge koncentrationen og som giver ro oppe i hovedet. Der stimuleres flere forskellige sanser under massagen og børnene vil herved komme til at opleve:
- Øget kropsbevidsthed & Selvværd
- Slapper af & får opmærksomhed
- Bliver mere rolige / Glade
- For øget koncentration
- Bliver mindre rastløse / Hyperaktive
- Bliver mere selvsikre
- Bliver mere tolerante / mindre aggressive
- Føler større tryghed og nærhed
- Føler sig mindre isolerede og utrygge
- Bliver bedre til at kommunikere
- Bliver mindre nervøse
Typisk vil pædagogen tage et lille kursus indenfor området for at vide hvordan man bruger massage i praksis sammen med børnene. Efterfølgende præsenterer pædagogen introduktionslegene for børnene.
F.eks. kan en leg med massage være, at tegne en sol på ryggen af hinanden. Så kommer vinden med bløde hænder henover ryggen, og så løber regnvandet ned af ryggen, hvor børnene bruger fingrespidserne. Så kan der komme hagl, hvor børnene skal lave ”dunkeslag” med fingrespidserne, og så kommer der en tåge, hvor man lægger hele håndfladen på ryggen. Og snefnug hvor man laver bløde afmærkninger.
Pædagogen kan vælge at fortælle det hele som en historie. Det kunne også være en mulighed, at have dæmpet lys i lokalet eller spille noget roligt musik i baggrunden.
Du kan også læse mere i pædagogisk tidskrift: Konflikter blandt børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar