Anerkendelsestrappen

• Se: Se hvad barnet/brugeren er optaget af både ”her og nu” og i hverdagen som helhed.
• Møde: Kontakt barnet/brugeren og vær sammen om de ting barnet/brugeren er optaget af. Justering i forhold til barnets/brugerens interesse og udviklingsniveau.
• Forstå: Viden og indsigt i forhold til barnets/brugerens oplevelser, følelser, præmisser og grundforståelser. Et ressourceorienteret menneskesyn, der inddrager barnets/brugerens intentioner og mestringsstrategier.
• Accepter: Accept af barnets/brugerens perspektiv, intentioner og vanskeligheder.
• Anerkend: I handling at kunne inddrage barnets/brugerens perspektiv, så det føler sig ”set, hørt og forstået”.
• Respekter: Respekter barnets/brugerens livssituation, ønsker og drømme. Hjælp til nye handlinger og mestringsstrategier.

Forumteater - et redskab

Konflikthåndtering:  Ifølge Mahatma Gandhi gælder det hverken om at undertrykke konflikterne eller lade dem eksplodere i vold, med derimod at lære af dem og omforme dem til energi og druge denne energi positivt.

En måde at øve sig i konflikthåndtering på pædagoguddannelsen på kunne være: 

Forumteater:

-         Forumteater er en teaterform og dramametode til konflikthåndtering som blev introduceret af Augusto Boal i 70'erne. 

”.. bevidstgørelse og dialog fremmer menneskets evne til at forandre deres virkelighed..”

-          Katrin Byréus har videreudviklet Boals tanker og tilpasset dem til de skandinaviske børn.

-          Forum teater tager en aktuel problemstilling op og ender altid der, hvor problemerne er på sit højeste. Stykkets kriseagtige slutning opmuntrer publikum til at komme med løsningsforslag, der hjælper til at genoprette en ønskelig relation på scenen. Scenen bliver på denne måde en demokratisk arena, hvor skuespillere og publikum med teateret som metode bearbejder problemer som f.eks. ensomhed, mobning og forskelsbehandling.

-          Forumteater skabes ved at fremstille de konflikter og dilemmaer, som en person har oplevet i det virkelige liv ( i modsætning til fiktionen). Helst konflikter og dilemmaer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning, der er tilfredsstillende.

-          I forumteater gælder det om at finde løsningerne sammen!

-          Forumteateret bringer mennesker tættere på forståelsen af konflikters opståen og på skæve kommunikationsmønstre, der holder os fra at gøre det, der er bedst for os selv og hinanden.

-          Forumteater giver os redskaber til med levende argumenter og følelser at træne os selv og vores omgivelser i virkeligheden og på at skabe en debat uden på forhånd at kende svarerne.

-          Forumteater hjælper på denne måde deltagerne i at blive bedre til at håndtere konflikter, hvilket er et væsentligt led i en demokratisk handlingskompetence.

-          Forumteater kan sætte tanker i gang og er holdningsændrende på en sjov og lærerig måde og er derfor et glimrende redskab til konflikthåndtering.

Formål:

-          Forumteater giver mulighed for at finde løsninger og at reflektere over forskellige løsningsforslag ved at finde værktøjer, der kan bryde uhensigtsmæssige og undertrykkende handlingsmønstre.

-          Forumteater giver mulighed for at træne sig til virkeligheden og at forberede sig på fremtiden.

Træning:

-          Boal har skabt en række øvelser, der styrker udtryksmæssige kompetence områder. Øvelsesrækkerne omhandler føle-, høre-, syns- og huskesansen samt dynamisering af flere saner.

Fremgangsmåde:

-          En gruppe at mindst fire fortæller gruppe medlemmerne nu hinanden om, hvikle oplevelser de har haft, og hvor de har følt sig undertrykte: Oplevelser, hvor deltagerne f. eks. er blevet mobbet i skolen.

-          De oplevelser der genfortælles skal helst ikke være blevet løst eller i hvert fald ille løst på en måde, fortælleren er tilfreds med.

Hvorfor virker forumteater:

-          Deltagerne kan lære at bryde et adfærdsmønster, som måske har virket undertrykkende på dem selv og deres omgivelser.

Massage mod mobning

Når børn masserer hinanden, får de ændret deres relationer, dels frigøres hormonet oxytocin, som virker lykkebringende og afslappende. Ideen er, at dette tilsammen nedbringer behovet for at drille og være i konflikt.

Når børnene stimulere hinandens hud, stimulerer de også det sansemotoriske center i hjernen, som er med til at øge koncentrationen og som giver ro oppe i hovedet.  Der stimuleres flere forskellige sanser under massagen og børnene vil herved komme til at opleve:

• Øget kropsbevidsthed & Selvværd
• Slapper af & får opmærksomhed
• Bliver mere rolige / Glade
• For øget koncentration
• Bliver mindre rastløse / Hyperaktive
• Bliver mere selvsikre
• Bliver mere tolerante / mindre aggressive
• Føler større tryghed og nærhed
• Føler sig mindre isolerede og utrygge
• Bliver bedre til at kommunikere
• Bliver mindre nervøse

Typisk vil pædagogen tage et lille kursus indenfor området for at vide hvordan man bruger massage i praksis sammen med børnene.  Efterfølgende præsenterer pædagogen introduktionslegene for børnene.

F.eks. kan en leg med massage være, at tegne en sol på ryggen af hinanden. Så kommer vinden med bløde hænder henover ryggen, og så løber regnvandet ned af ryggen, hvor børnene bruger fingrespidserne. Så kan der komme hagl, hvor børnene skal lave ”dunkeslag” med fingrespidserne, og så kommer der en tåge, hvor man lægger hele håndfladen på ryggen. Og snefnug hvor man laver bløde afmærkninger.

Pædagogen kan vælge at fortælle det hele som en historie. Det kunne også være en mulighed, at have dæmpet lys i lokalet eller spille noget roligt musik i baggrunden.

Læs mere her og her.

Du kan også læse mere i pædagogisk tidskrift: Konflikter blandt børn.

Den æstetiske fordobling

Den æstetiske fordobling

Som et analyse redskab af egen præstation og rolle i et skuespil lavet ud fra en case, kan man anvende den æstetiske fordobling til at blive mere bevidst om sin egen rolle i håndteringen af konflikter.

Et begreb lanceret af Janek Szatkowski i midten af 80’erne.

 Modellen kan kort forklares sådan her:

A (en selv) udtrykker sig og kommunikerer gennem formsprogligt udtryk A* (ens rolle)

B (den selv) udtrykker sig og kommunikerer gennem formsprogligt udtryk B* (dens rolle)

A og B producere et skuespil som indeholder A* og B*

A og B kommunikerer både direkte og igennem A* og B*

Formudtrykkene A* og B* påvirker og komplimentere gensidigt hinanden.

I skabelsen af et teaterstykke, skaber personen A et personligt æstetisk udtryk, rollefiguren A*, og personen B skaber rollefiguren B*. De er begge bevidste om sig selv, hinanden og figurerne på en gang. De er hinandens publikum. Herigennem får de i processen mulighed for at handle i forhold til, spejle sig i og reflektere over de reaktioneer, de hver for sig oplever på deres rollefigurer – både i fiktionen, hvor figurerne interagerer (A* <--> B*) og i virkeligheden, hvor skuespillerne samarbejder i skuespillet.

-   Dobbeltheden opstår, i og med at de enkelte deltagere løbende i processen supplere og komplementere hinandens formudtryk, hvorved nye former og ny indsigt udvikles. Det særlige er ar deltageren på en gang er til stede i processen som sig selv og som rollefigur med bevidsthed om både sig selv, de andre og fiktionen.

Rollespil med cases

Der findes mange cases på nettet til brug i rollespil ifm. konflikthåndtering. De fleste er og ikke målrettet pædagogstuderende.

På dcum findes flere gode cases. Via linket kan du finde 5 gode cases, der alle har mægling som overskrift. Nedenstående er et eksempel på sådan en case.

Et andet eksempel på en case  i målgruppen 5-7 år:

Jonas:

Jonas er 5 år og går i børnehaveklasse. Han er en sårbar dreng som tit lader sig påvirke af de andre klassekammeraters kommentarer og reagere med enden at gemme sig, græde og råbe eller med at løbe ud af klassen.

Pædagogstuderende:

Den pædagogstuderende er ude i sin første praktik og har ingen praktisk erfaring i forvejen.

Case:

Jonas har gemt sig bag et gardin i en vindueskarm i klasselokalet og vil ikke sætte sig ned på sin plads.Han føler sig drillet af en af de andre drenge og har ikke lyst til at være i nærheden af ham, da han tit føler sig drillet af den anden dreng. Den pædagogstuderende føler sig usikker på hvad han/hun kan gøre og prøver at overtale ham til at sætte sig ned på sin plads igen. Jonas er indelukket og vil ikke.

Hvad gør i?

Case relateret til specialområdet:

Vi befinder os på et dagcenter for voksne med psykisk udviklinghæmning.
Ulla er 68 år og har generel psykisk udviklingshæmning. Ulla er generelt meget opfarende og bliver hurtigt vred og føler sig uretfærdigt behandlet, hvis tingene ikke går, som hun gerne vil have det.

Denne dag er Ulla kommet i konflikt med personalet, fordi hun ikke må få de juleøl, der står i køleskabet.

Ulla:

Ulla føler sig uretfærdigt behandlet, fordi hun mener, det er hendes juleøl, som hun har købt i Kvickly for et par uger siden. Ulla føler, at afvisningen er uretfærdig, og at hun altid blive afvist, og bliver derfor meget frustreret. Hun ved ikke, hvordan hun skal forklare personalet, at det er hendes øl, og begynder derfor at råbe. Da det ikke har nogen effekt bider hun i sin arm.

Pædagogen:

Pædagogen ved at det ikke er Ullas juleøl i køleskabet. Dette er de resterende juleøl som var tilbage efter dagcentrets fælles julefrokost i forrige uge. Pædagogen bliver irriteret over at Ulla lyver og igen bare vil ”have og have”. Pædagogen tænker, at Ulla er grådig og ikke har en forståelse for, hvad der er dit, og hvad der er mit.

Hvad gør i?

NUZO

Nærmeste udviklingszone (NUZO)

Vygotskij's teori omkring nærmeste udviklingszone kan bruges, når vi f.eks. skal introducere en ny kommunikationsform til et menneske med funktionsnedsættelse. 

Vygotskij beskriver den nærmeste udviklingszone som afstanden mellem det faktiske udviklingsniveau (det barnet/brugeren kan) og det potentielle udviklingsniveau (det barnet/brugeren kan med hjælp).

Center for Konfliktløsning

Center for Konfliktløsning har lavet en samling videoklip om konflikthåndtering, som kan findes på youtube. 

Klippene er korte og letforståelige, og kan derfor være en god introduktion til emnet inden videre fordybelse.

Intro til konflikthåndtering (1):

Intro til konflikthåndtering (2):

Konflikttrappens 7 trin:

Konfliktmægling i folkeskolen:

5 tricks til at undgå konflikter:

Kurser i konflikthåndtering

Der findes et utal af kurser i konflikthåndtering. 
Vi kommer her med et lille udpluk:

Rekonstruktionsleg - en inklusionsfremmende konflikthåndtering. 

Rekonstruktionsleg er en psykodramapædagogisk metode der har til formål at effektivisere børns sociale læringsprocesser. Kurset består af to dages undervisning indeholdende teori, metodeforståelse, metodeforankring og organisatorisk implementering. Der vil være gruppearbejde, rollespil samt opgaver tilpasset udviklingsmulighederne i de respektive institutioner.

Praktisk Konflikthåndtering og Mægling

Kurset introducerer dig for forskellige metoder til at forstå og løse konflikter. Du får indsigt i forholdet mellem sag og relation i en konflikt, hvordan en konflikt op- og nedtrappes, og de forskellige dimensioner, som en konflikt kan indeholde. Du får lejlighed til at reflektere over dine egne reaktioner og blive klogere på, hvilke roller du kan påtage dig i konflikter, både når du selv er involveret, og når du ønsker at bistå andre i en afklaring af deres konflikter. Du får indblik i principperne i mægling og indføres i mæglingens idégrundlag, redskaber og faser. Endelig bliver du introduceret til og trænet i, hvordan man kan optræde som neutral tredjepart og lede mæglingsprocesser.

Klar Kommunikation i Konflikter 

- Et kursus i at mestre konfliktfyldte situationer gennem bevidst kommunikation.Kommunikation er den røde tråd i stort set alle konfliktløsningsmetoder. På dette kursus lærer du, hvordan du kan kommunikere konstruktivt – også når det er allersværest.

Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde

Deltagerne kan forebygge og håndtere konflikter i det daglige pædagogiske arbejde. De kan medvirke til at skabe et konflikthåndterende miljø i gruppen ved at skabe rammer, der kan udvikle brugernes kompetencer til at forebygge og løse konflikter.

Konflikthåndtering

Gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår du viden om konflikters grundlæggende konfliktfaglige antagelser og begreber; herunder magt, anerkendelse, ikke-vold, behov, forskellighed og asymmetri. Du får indsigt i basal konfliktløsning, afklarende samtaler og mægling. Du udvikler færdigheder i at vurdere, begrunde og anvende forskellige metoder til konflikthåndtering bl.a. mægling, afklarende samtaler og gruppeprocesser.Efter endt modul vil du have kompetence til at agere som vejledende og støttende tredje part i håndteringen af konflikter i professionelle sammenhænge, og du vil kunne indgå i samarbejde om konflikthåndterende projekter på arbejdspladser.

Praktisk konflikthåndtering

Konflikter kan udvikle eller fastlåse – det afhænger af, hvordan vi håndterer og gennemlever dem. Ofte er vi kørt fast i vaner og indlærte mønstre, som kan være svære at ændre. Derfor kommer konflikterne let til at erobre os og fylde for meget i vores hverdag. Men man kan lære at møde konflikter åbent og konstruktivt. Praktisk Konflikthåndtering er et kursus for dig, som vil være bedre til at forstå og håndtere de konflikter, der er en del af alle menneskers liv. De kompetencer, du får på kurset, kan bruges både på dit arbejde, i familien og alle de sammenhænge, du i øvrigt indgår i. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i kurset.

Diplomuddannelse = kræver du er uddannet pædagog.

Find mange flere kurser via google.com

Rekonstruktionsleg

Rekonstruktionsleg er en psykodramapædagogisk metode der har til formål at effektivisere menneskers sociale læringsprocesser.

Den mest effektive læring i sociale processer sker gennem motivation. Alligevel falder forældre og pædagogiske fagpersoner igen og igen i ”skæld ud og irettesættelsesfælden”. Hvorfor? Fordi vi mangler alternativer og derfor reagerer ud fra egen frustration og afmagtsfølelse.

Vi kan bruge rekonstruktionslege til at undersøge konflikter mellem mennesker. Sekvenser af konfliktepisoder genspilles, roller byttes og parterne reflekterer sammen. På den måde mærker parterne, hvordan deres egen ageren kan virke på andre og undersøger alternative handlemuligheder. Nye ideer afprøves, nye erfaringer dannes og nye handlemuligheder implementeres. En effektiv rekonstruktionsrolleleg kan gøres på ned til få minutter og vil typisk resultere i markant øget inklusion. 

Metoden præsenterer en effektiv og unik måde hvorpå der kan opnås mere reflekterende, socialt kompetente, fleksible og harmoniske børn. Samtidig fremmer den trivsel, samarbejde og læringsmiljøer for både børn og voksne, og kan ligeledes reducere behovet for støtteindsats til børn med særlige behov. 

Formålet med at kunne anvende rekonstruktionsleg som redskab er:

• At blive bedre til at udvikle børns/brugeres/egen evne til konflikthåndtering 
• At støtte børn/brugere til en øget forståelse af andres perspektiv

Du kan læse mere om kurser i rekonstruktionsleg her. 

Boardmaker

Mayer-Johnson Boardmaker system er et computersystem for billedkommunikation i form af letaflæselige symboler. Det består af en tavle (et board) og en lang række billeder/piktogrammer, som er letaflæselige. Programmet kan både bruges til at lave interaktive boards til direkte kommunikation, og der kan laves og udskrives tavler til f.eks. strukturering af dagligdags gøremål. Billederne underbygges af skrift, samt indtalt eller digital tale.

I opbygningen af et board er der flere ting, vi skal være opmærksom på: Ordforråd, interesser, relationer, social sammenhæng mfl. Du kan læse mere om selve opbygningen og organisering af ordforrådet i kapitlet "Alternativ og supplerende kommunikation" i "Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv" af Mogens Sørensen.

Vi skal være opmærksomme på, at vi med valget af et begrænset antal billeder og tegn, begrænser kommunikationen hos mennesket med funktionsnedsættelse. I stedet for at begrænse antallet af symboler og tegn fra start, er det vigtigt, at vi i samarbejde med mennesket med funktionsnedsættelse og dennes netværk tager en drøftelse om behov, kompetencer, potentialer og interesser.

Læs mere om boardmaker i "Pædagoguddannelsen på Tværs" af Bodil Høyer og Bjørn Hamre og "Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv" af Mogens Sørensen.

Flygt, frys eller fight

Som pædagogstuderende kan vi gøre det nemmere for os selv at håndtere konflikter, ved at blive opmærksomme på, hvordan hjernen reagerer i konfliktsituationer.

I truende situationer reagerer vi med reptilhjernen. 

Hjernen er opbygget af indbyrdes forbundne nerveceller, der indgår i et utal af kredsløb. Den kan meget forenklet beskrives som bestående af tre dele, hvor den ene er overordnet den anden osv. Hver del eller niveau varetager specifikke funktioner

Det øverste niveau (neocortex): Neocortex udgør det øverste niveau og interagerer med den ydre verden og betegnes typisk som det komplekse emotionelle og tænkende system.

Mellemniveau (mellemhjernen og det limbiske system): Mellemniveauet udgøres af mellemhjernen og det limbiske system. Mellemhjernen består af Thalamus og Hypothalamus. Hypothalamus er en hormonelle forbindelse til de basale områder i hjernen, der er ansvarlig for blandt andet vores følelser. Hypothalamus’ opgave er at reagere hormonalt på vores oplevelse. Hypothalamus har mange funktioner: Styring af temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede mfl. Thalamus tjener som fordeler af sanseimpulser til hjernebarkens forskellige områder.

Det limbiske system består hovedsageligt af amygdala og hippocampus og varetager balancen mellem den ydre og den indre verden ved at tolke og modulere impulser fra hjernestammen. Mellemhjernen og det limbiske system er funktionelt knyttet til følelser, hukommelse og instinktiv adfærd og betegnes ofte som den emotionelle hjerne.

Det laveste niveau (hjernestammen): Hjernestammen udgør det laveste niveau og regulerer fysiologiske ligevægtstilstande og har derudover en arousalregulerende funktion.

Ved en konfliktsituation som omhandler kriseadfærd, kan man sige at det præfrontale område, altså det øverste niveau, samt det limbiske system kobler sig mere og mere fra det laveste niveau, altså hjernestammen. Barnet/brugeren begynder at tilsidesætte rationel tænkning, og det betyder, at barnet/brugeren kommer til at handle ud fra umiddelbare impulser og kan udvise uhæmmede vredesreaktioner, fordi det reagerer ud fra nogle helt basale selvbeskyttelsesstrategier i det autonome nevesystem. Barnet/brugeren bliver mindre og mindre kognitivt tilgængelig.

FFF-modellen beskriver tre reaktioner på trusler (Flygt, frys eller fight). Nogle er mere indstillede på at slås i bogstavelig eller billedlig forstand, mens andre vælger at flygte fra den ubehagelige konflikt eller at lukke sig inde og lade som om, der slet ikke er nogen konflikt.

At vi er opmærksomme på, hvordan vi som mennesker reagerer i konfliktsituationer, kan måske gøre det nemmere at håndtere konflikterne.

Taktile teknikker

Taktile teknikker er en anden mulighed for at supplere den verbale kommunikation og forebygge destruktive konflikter. 

Princippet er at man vha. berøringer understreger det verbale budskab, som skal udføres. Det kan være guidning, hvor man fører barnets/brugerens hånd i den retning, man ønsker han/hun skal gå, eller man fører barnets/brugerens hånd hen til tallerkenen som taktilt referenceobjekt for budskabet om at spise. 

Brugen af guidning har flere fordele. For det første bidrager den kropslige berøring til at henlede personens opmærksomhed på den forestående aktivitet, hvilket er målet med kommunikationen. For det andet bliver tempoet lavere, hvilket giver personen mere tid til at bearbejde og opfange budskabet. 

Berøringer kan også bruges til at kommunikere og spejle følelser. Det kunne f.eks. være at angive, at noget er rart for personen, ved at lave bløde, cirkelbevægelser på brystet/maven. Ved at udføre bevægelsen tydeliggøres personens følelse, og vedkommende kan blive mere bevidst om sit eget følelsesliv.

Læs mere om taktile teknikker i "Handicappsykologi - en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse" af Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer.

Konflikttrappen

Konflikttrappen - de 7 trin

1) Uoverensstemmelse

Konfrontation over en uoverensstemmelse

2) Personificering

Man forholder sig til, hvordan personen siger tingene. Man betvivler motiver og har selektiv hørelse.

3) Problemet vokser

Fortiden inddrages, og man bebrejder hinanden for ting, der er sket.

4) Samtalen opgives

Situationen er fastlåst. Man søger sammen med forbundsfæller, som har samme mening som en selv. Man taler om hinanden og ikke med hinanden.

5) Fjendebilleder

Man begynder at generalisere – de gode og de onde. Konflikten dræner energi.

6) Åben fjendtlighed

Man kommer i en krisesituation, hvor man vil skade modparten

7) Polarisering

Man kan slet ikke være sammen mere. Konflikten slutter eller kan leve videre på afstand.

Se Center for Konfliktløsnings film om konflikttrappen:

Læs mere om konflikttrappen her.

Konflikters dimensioner

Der er flere dimensioner i konflikter. Center for Konfliktløsning opstiller følgende dimensioner:

1. Struktur
2. Instrumentelle
3. Interesse
4. Værdi
5. Personlige

Struktur: Strukturdimensioner omslutter de fire andre dimensioner. Det er fordi de ydre vilkår er de rammer, vi har som betingelser. Misforholdet i strukturen kan muligvis ændres men ikke umiddelbart og ikke kun gennem konfliktarbejde mellem de parter, der er i strid. 

Instrumentelle: Her er der tale om noget ganske konkret. Man har en uoverensstemmelse, og man argumenterer for sin egen løsning. Man holder sig stort set til sagen. 

Interesse: Her konkurreres om ressorucer, som er tilsyneladende sparsomme. Det er ofte tid, penge og plads. Magt og indflydelse er også en ressoruce, man slås om.

Værdi: Her drejer det sig om personlige eller kulturelle værdier, som man vil stå fast på, også selv om man må kæmpe. Ofte er der tale om etiske eller moralske modsætninger. 

Personlige: Det er de dimensioner ved konflikten, som virkelig kan sprede desorientering og forvirring. Dybe og skjulte følelser spiller ind. Det er her konfliktens parter kan blive usikre og sårbare. Det er her det dybe behov for anerkendelse og for at høre til og frygten for at tabe ansigt og ikke være god nok, kan være på spil.

Bliss

Bliss er en form for logografiske eller ideografiske skrifttegn. Dvs. skrifttegn som ikke er baseret på bogstavssammensætninger, sådan at ordet og ikke bogstaverne bliver den mindste enhed. 

Oprindeligt blev Bliss lavet som et internationalt skriftsprog efter det kinesiske skriftsprog. Målsætningen var at bidrage til fred i verden ved at de forskellige statsmagter kunne kommunikere med hinanden. Systemet fik aldrig en sådan funktion. 
Det kom i brug da man i Toronto begyndte at bruge det som et skriftsystem til elever med fysisk funktionsnedsættelse som pga. dette havde vanskeligheder med at tale samt at lære at læse og skrive. 

Bliss systemet består af 100 grundtegn, som kan kombineres til ord, der ikke finder grundtegn for. Kommunikationstavler med Blisstegn består af en blanding af grundtegn og tegnkombinationer. Bliss er bygget op som et system af analogier. Grundtegn og kombinationstegn kan sættes sammen i særtegn. 

Blisssystemet er mere komplekst end f.eks. Piktogramsystemer. Blisssystemet er mere fleksibelt, men ikke ligeså enkelt at forstå som Piktogramsystemet. 

Referenceobjekter

Konkreter - Er modeller af objekter. 

De bliver som regel valgt blandt objekter i personens omgivelser og får herved en individspecifik eller idiosynkratisk mening. Almindeligvis anvendes de i forbindelse med struktur og forudsigelighed. 

Det der kendetegner konkreter er, at man primært skal bruge den taktile sans, i stedet for synssansen. Konkreter kan både være ting og modeller af ting, som ligner eller som ikke ligner det, de skal repræsentere. Det vigtigste ved konkreter er, at man kan mærke forskel på dem. 

Taktile tegn – Er tredimensionelle modeller. 

Kan være 3D udgaver af Bliss tegn. Disse kan være til støtte for mennesker som er blinde eller som har nedsat syn, som bruger følesansen som et supplement til deres syn. 

De 4 a'er

Totalkommunikation og kommunikationens 4 a’er

Begrebet “totalkommunikation” har haft stor betydning for vores nytænkning inden for hele kommunikationsområdet og ikke mindst omkring forståelsen af den tidlige kommunikationsudvikling hos børn og kommunikationen hos andre dyrearter.

En ny afgrænsning af kommunikationsbegrebet har udkrystalliseret sig i løbet af halvfemserne. Den er hensigtsmæssig, hvis vi ønsker at beskrive kommunikationen, som vi arbejder med den i dag specielt i forbindelse med kommunikationshandicappede. 

Vi kan tale om kommunikationens 4 a’er: 

Den almindelige kommunikation
Den augmentariske kommunikation 
Den alternative kommunikation. 

Endelig findes der et fjerde a: Den adfærdsbetingede kommunikation. 
Denne henviser til de kommunikative elementer ved al form for adfærd – eller sagt med andre ord: 
Man kan ikke ikkekommunikere!

Den almindelige kommunikation: Samfundets primære tale- og skriftsprog, hvilket i Danmark vil sige dansk. 

Augmentarisk kommunikation: I visse kommunikationssituationer vil der kunne være behov for at supplere den almindelige tale med andre signaler, vi er her tilbage i totalkommunikationsmodellen, hvor de forskellige kommunikationstyper kan supplere hinanden.

Hvor et kommunikationshandicap foreligger, vil der være et endnu større behov for at finde frem til, hvilke augmentariske kommunikationsformer der er mest hensigtsmæssige. For en stor gruppe vil tegnstøttet kommunikation være en effektiv metode til såvel udvikling af sproglig kommunikation som forståelse af andres kommunikation. 

Den alternative kommunikation: Denne kommunikationsform indebærer, at den almindelige kommunikation af den ene eller anden grund ikke er farbar som kommunikationsmiddel mellem en person og andre, som benytter det almindelige sprog. Her gælder det om at finde et alternativt sprog, som kan træde i stedet for det almindelige helst på en sådan måde, at den almindelige kommunikation kan blive indlært som andetsprog.

I de fleste dagligdags kommunikationssituationer vil der i situationen være rigeligt med information til, at afsender og modtager kan forstå hinanden. Dette beror dels på den overbestemthed af budskabet fra afsenderen, dels på at modtageren har en såkaldt forståelsesreserve, som gør, at han kan opfatte meddelelsen, også selvom der er “støj” i situationen. Den vigtigste reserve er under normale omstændigheder det kommunikative fællesskab, som findes mellem afsender og modtager, som følge af at de har fælles sprog, er opvokset i samme kultur, herunder har gennemgået samme uddannelser osv. Generelt gælder det, at jo større det kommunikative fællesskab er, jo lettere vil en kommunikation foregå.

I forståelsesreserven indgår også, at modtageren ikke behøver at modtage med kun en sans, f.eks. udnytter alle mennesker synet til at mundaflæse afsenderen specielt i støjfyldte omgivelser. Selvom vi ikke er os det bevidst, vil vi i høj grad trække på hele totalkommunikationsspektret af muligheder for at understøtte, uddybe og illustrere den information, som vi ønsker at videregive til en anden.

Formålet med en oversigt som ovenstående er at henlede opmærksomheden på de områder, som bør medregnes, hvis der skal laves en udførlig analyse af den totale kommunikation i en given situation. Dette er ikke ensbetydende med, at disse områder eksisterer uafhængigt af hinanden, tværtimod er der en sammenhæng mellem dem, som medfører særlige forhold, hvis der kommunikeres samtidig ad flere af disse kanaler. En meddelelse kan således overbestemmes ved at blive fremsendt samtidig ad flere kanaler – forudsat at der er harmoni imellem budskaberne, ellers opstår der forvirring og evt. konflikt.

Du kan læse mere om de 4 a'er her.

Piktogrammer

Piktogramsystemet kommer fra Canada. Det består af stilliserede tegninger, som er hvide silhouetter på sort baggrund. Der er ca. 1200 piktogrammer. Piktogrammer kan sættes sammen i sætninger, men ordforrådet begrænser sætningerne og dermed hvad den enkelte kan eller vil udtrykke. Derfor kan det være vigtigt at supplere piktogrammer med tegn fra andre systemer. 

Læs evt. mere i "Pædagoguddannelsen på Tværs" af Bodil Høyer og Bjørn Hamre. 

Tegn til tale

Tegn til tale (forkortes TTT) er en kommunikationsform, der anvendes overfor mennesker som har svære problemer med at forstå eller selv udtrykke sig alene ved hjælp af talesprog. TTT er et suplement eller en alternativ mulighed til talesproget. I anvendelsen af TTT indgår også større bevidst brug af ikke-verbale udtryksformer: Mimik, gestus, pegning, kropssprog. 
Der indgår så mange elementer i en menneskelig kommunikation, at det at supplere med tegn aldrig må "kvæle" den spontane, ikke-verbale kommunikation. Konsekvent anvendelse af nik for bekræftigelse, hovedryst eller se-væk for benægtelse og spørgende mimik ved spørgsmål er en væsentlig del af TTT. Kommunikationen må ikke erstatte den umiddelbare kommunikation. 

Læs mere i "Pædagoguddannelsen på Tværs" af Bodil Høyer og Bjørn Hamre. 

Alternativ og supplerende kommunikation

Alternativ og supplerende kommunikation handler om alt det, der hjælper mennesker til at kommunikere og skabe fælles mening, når den ene part har funktionsnedsættelser og ikke kan tale og/eller har vanskeligheder med at opfatte eller forstå talt sprog.

I daglig tale kaldes alternativ og supplerende kommunikation ofte for ASK eller AAC. 
Alternativ og supplerende kommunikation er en fællesbetegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig. Både personen med funktionsnedsættelser og partneren kan anvende forskellige alternative kommunikationsmåder. 
Eksempler er brug af kropssprog, mimik, blikretning, udpegning af ting i omgivelserne, personlige tegn og tegn til tale. AAC kan også handle om, at kommunikationspartneren stiller sig til rådighed med ordforråd, tolkning eller andre kommunikationsstrategier som kan støtte mennesker uden talesprog i at komme til orde. Og endelig kan AAC omfatte brug af hjælpemidler som udpegningstavler eller –bøger med grafiske symboler og foto, og teknisk udstyr som fx talemaskiner og computere.

Isbjergsmodellen

Nogle vigtige kompetencer, som kan være et fundament for en rummelig konfliktkultur, er anerkendelse, samarbejde, kommunikation og konfliktløsning. Disse kompetencer kan illustreres i isbjerget.

Isbjergmodellen har gennem 90'erne inspireret til undervisningprogrammer i konflikthåndtering i mange lande. Modellen illustrerer, at konflikthåndtering kun er toppen af isbjerget. 

De 3 underliggende lag bærer toppen og skaber forudsætning for at kunne praktisere konstruktiv konflikthåndtering.

Samarbejde: For at arbejde med en konflikt, må parterne kunne samarbejde.

Kommunikation: Kommunikation er bærende i alt samarbejde. Det er afgørende for en løsning, hvordan parterne formidler deres forskellige konfliktverdener til hinanden, og hvordan de udtrykker følelser, behov, interesser og idéer.

Anerkendelse: For at kunne løse op for sine konflikter må man kunne anerkende sig selv og stå ved sine følelser og reaktioner samtidig med at man tillader modparten det samme.

Læs mere her eller her.